fredag den 6. april 2018

ChefsValley´s Hjemmelavet rullepølse


Hjemmelavet rullepølse



Man kan jo altid købe de tynde skiver i supermarkederne uden smag, og hos en god slagter er det noget af en udskrivning.

Det er nu ganske nemt at lave hjemmelavet rullepølse selv.

Det er ikke nødvendigt at rimme slaget, men det giver en ekstra mør og velsmagende rullepølse.
Jeg lægger mit i køleskabet drysset med godt med salt og lidt sukker. Gerne i op til 2 døgn.

Jeg har en god slagter som ved hvad jeg vil have, men spørg blot din lokale slagter om et slag til rullepølse.

Få det i den rette bredde så det passer med din bageform.
Jeg bruger en bageform der ikke er så lang, så passer det til hvad man kan spise inden for en rimelig tid. - Ellers kan rullepølsen fryses




Hvis slaget er med svær skæres denne af.

Slaget trimmes så det har en ensartet tykkelse og ikke er for fedt.

Krydderblanding:

Koriander er mit "hemmelige" trick
Jeg bruger ikke persille men friske koriander, som nu kan fås mange steder.
Jeg bruger rødderne og det nederste af stilkene. Resten kan finde anvendelse i mange andre retter.

Allehånde i en pæn mængde, da jeg godt kan lide en krydret rullepølse (2 tsk fulde)

Sort peber efter behag (2-3 tsk fulde).

Salt (1-2 tsk fulde)


Et par skalotteløg eller andre løg som jeg glaserer let på en pande (glaseringen kan undlades)


Husblas. Læg 2 blade husblas oven på krydderiblandingen for at gøre den fast.



Her med en blanding med bredbladet persille chalotteløg, peber allehånde og muskatnød mixet i en blender.

Forberedelse til kogning:


Fordel krydderblanding som vist og fold nu rullepølsen så det stykke uden krydderi, dækker krydderierne og rul den så helt sammen.'

Rullepølsen skal snørres stramt med bomuldssnor.

Kogelage:

Brug en gryde der er stor nok til at dække rullepølsen.

Tilsæt et stort løg i kvarte, en gulerod, sorte peberkorn, et par laurbærblade og en spiseskefuld salt og lidt oregano og gerne lidt flere koriander.

Kogelage til hjemmelavet rullepølse



Hvis der er lidt skind til overs, kan dette tilsættes kogelagen så man får lidt ekstra gelatine.

Hjemmelavet rullepølse klar til kogning


Bring rullepølsen i kog, skum den af og lad den simre i mindst 2½ time (jeg lader den få 3)

Rullepølsen lægges i pres efter kogningen.

De færreste har en rullepølsepresse, men med lidt fantasi kan man sagtens få den presset.

Jeg brugte to forme der passede sammen med noget tung ovenpå f.eks gryden med kogelagen.

Hjemmelavet rullepølsepresse

Lad den stå og køle af en times tid.
Sæt så den pressede rullepølse i køleskabet et døgns tid (Hvis du kan vente så længe med at smage den ;-).)

Spises som du vil, men passer jo godt til groft rugbrød.

Kan pyntes med sky og rå løg efter behag.

Hjemmelavet rullepølse  på groft brød


Velbekomme!

torsdag den 5. april 2018

ChefsValley´s stegte sild i eddike

Hjemmelavet stegte sild i eddike



Stegt sild i eddike



Stegt sild i eddike er en dejlig dansk spise.

Jeg har købt færdige der var enten for sure, for søde, for tørre for meget mel o.s.v.

Her er du din egen herre for 30 kr. får du 8 dejlige stegte sild.

Køb frosne sildefileter. 8 styk i en pakke med 4*2 som fås i dit fleste supermarkeder.

Lad dem tø op 1 times tid.
Skyl dem under koldt vand til de 4*2 skiller fra hinanden. De behøver ikke være 100% optøet, men ca 80%.
Stik en tandstik eller to i siden så de holder sig lukket.

Vend dem i rugmel tilsat lidt salt og peber.

Steg dem på en middelvarm pande i godt med smør till de er gyldne. (Ca. 3-4 min på hver side).

Tag dem af panden og fjern tandstikkerne.

Hæld ca 1/4 liter eddike i en gryde og tilsæt 3-4 spiseskefulde sukker.

Jeg tilsatte lidt hele peberkorn og lidt tørrede tranebær
Enebær og måske lidt laurbærblade er nok mere almindeligt.

Smag på "styrken" af lagen og afstem med eddike eller sukker til din foretrukne smag.
Vil du have mange løg på tilsætter du blot snittede løg til lagen.

Brug en passende skål, hels med låg. hæld lagen i og læg sildende så de stort set er dækket af lagen.
Jeg brugte blot et par røde skalotteløg og lagde oven på, da jeg ikke er så vild med mange løg på den stegte sild.

Stil den i køleskabet et døgns tid.

Spises naturligvis på et stykke groft rugbrød - med eller uden smør ;-).

Velbekomme

mandag den 2. april 2018

ChefsValley´s Koldrøget laks

Hjemmelavet koldrøget laks


Koldrøget laks



















At lavet koldrøget laks er egentlig ganske nemt, men salt og tørring er vigtig at få korrekt.

Det er ikke noget man laver en meget varm sommerdag, da det er meget vigtigt at laksen ryges på maksimalt 25 grader, og det kan være lidt vanskeligt en varm sommerdag.
Hvis først saften koagulerer og trænger hvid ud på overfladen har den fået for meget varme.

Skyl laksefileten i koldt vand og dup den tør.

Jeg rimmer normalt min med 2/3 salt og 1/3 sukker.
Laksen skal dækkes med et godt lag.

Koldrøget laks


Sæt den nu i køleskabet i et fad et døgn eller to afhængig af hvor salt man vil have den. Laksen vil smide en del væske som hældes fra undervejs. Dæk den med husholdningsfilm.

Laksen lægges i vandbad 1 time for hvert døgn den har saltet /rimmet.

Herefter duppes laksen tør og hænges eller lægges til tørre.

Den skal tørre så meget så den bliver ret fast i kødet. Et døgns tid er som regel nok.

Om vinteren er det fint at stille den udendørs tildækket med et klæde. ellers går det fint udækket i køleskabet hvis der ikke er mange andre meget kraftigt lugtende varer.

Selve rygningen foregår på samme vis som varmrøget, men uden varme.

Det er nemmest at bruge en røgbakke, men en foliebakke hvor der prikkes små huller i bunden kan bruges hvis man ikke har en røgbakke.

Bøgesmulden lægges i en tyk pølse som et U i bakken. (Eller røgbakken fyldes).

Hæld en teskefuld sprit i den ene ende og tænd. Lad flammen gå ud og check at smulden gløder.
Det er vigtigt at smulden er absolut tør!

Røgning i kasse eller kuglegrill skal foregå uden varme.

Check temperaturen  ikke overstiger 25 grader.

Lad den ryge minimum 6 timer, gerne længere. Til næste dag er fint, men hold øje med temperatur og at smulden ryger.

Det hele lyder måske lidt besværligt, men har man prøvet et par gange og ved hvad der virker bedst for en, så er det jo ganske nemt og kræver ikke meget tilberedning, - kun tid.

Den vil smelte på tungen.

Velbekomme



ChefsValley´s Varmrøget laks

Hjemmelavet varmrøget laks


Varmrøget laks




Det er ret enkelt, men kræver et sted at ryge laksen udendørs.

En kuglegrill kan gøre det, men kræver meget opmærksomhed da den ideelle temperatur skal være omkring 75 grader i en times tid

Jeg har en forholdsvis billig røgkasse med et elektrisk varmelegeme, men selv en papkasse, eller to store potteplanter kan bruges. Søg inspiration på nettet




Den viste laks er ca 700 gram og fås i mange supermarkeder (endda med tilhørende røgsmuld.

Røgsmuldet kan fås i flere byggemarkeder der forhandler grill og tilbehør.
Husk det skal være fint røgsmuld af typen bøg eller tilsvarende.

Skyl den ferske laksefilet med koldt vand og dup den tør.
Drys med blot lidt salt og peber.

Kan naturligvis krydres efter smag med andre krydderier som for eksempel timian, men undgår at overdøve laksens naturlige smag.

Vær behersket med mængden af røg, så laksen ikke bliver for røget.
Jeg bruger ca 2 store spiseskefulde smuld.

Den røges i ca 1 time ved 75 grader, måske lidt længere hvis temperaturen har været lidt lavere.

Saften fra laksen skal trænge ud og koagulerer med en lidt hvidlig saft før den er færdig, men giv den nu ikke for meget så den bliver tør.

Pynt evt. med havens spiselige blomster eller andet der ser festligt ud.

Server gerne med en let cremefraiche med lidt citron eller lime

Thats it....

Velbekomme



søndag den 1. april 2018

ChefsValley´s Karrysild

Hjemmelavet karrysild



Hjemmelavet Karrysild


Hjemmelavet Karrysild (mangler karse som pynt)

Så kom der karse på



Ingredienser:

  1. Et stort glas faste store marinerede sildefileter
  2. Mayonnaise (ægte)
  3. 18% creme fraiche
  4. En god karry (lidt safran og gurkemeje kan bruges til at farve den mere gul, men ikke nødvendigt og brug ikke for meget)
  5. Salt
  6. Et halvt æble
  7. Lidt syltede agurker
  8. 5 hårdkogte æg
  9. Lidt cherrytomater
  10. Karse
Sådan:

  1. Skyl sildefileterne under den kolde hane. Lad dem dryppe af på køkkenrulle og dup dem tørre dem med køkkenrulle. Drys lidt groft salt på.
  2. Bland halv mayonnaise og halv creme fraiche (ca 3 store spiseskefulde af hver med karry (safran og gurkemeje)
  3. Skræl og skær æblet i små tern (ca 5mm ) og bland i
  4. Hak syltet agurk (maks en spiseskefuld) og bland i
  5. De 4 æg deles på begge ledder med en æggedeler og blandes i (rør ikke for meget sammen)
  6. Del det sidste æg, tomaterne og karse som pynt.
thats it...

Denne karrysild vil helt sikkert blive godt modtaget.

Velbekomme






Morfars luksus fiskefrikadeller

Morfars Luksus fiskefrikadeller Når man er blevet pensioneret har man lidt tid til at lave noget særligt. Det skal dog ikke betyde, at man s...