fredag den 6. april 2018

ChefsValley´s Hjemmelavet rullepølse


Hjemmelavet rullepølse



Man kan jo altid købe de tynde skiver i supermarkederne uden smag, og hos en god slagter er det noget af en udskrivning.

Det er nu ganske nemt at lave hjemmelavet rullepølse selv.

Det er ikke nødvendigt at rimme slaget, men det giver en ekstra mør og velsmagende rullepølse.
Jeg lægger mit i køleskabet drysset med godt med salt og lidt sukker. Gerne i op til 2 døgn.

Jeg har en god slagter som ved hvad jeg vil have, men spørg blot din lokale slagter om et slag til rullepølse.

Få det i den rette bredde så det passer med din bageform.
Jeg bruger en bageform der ikke er så lang, så passer det til hvad man kan spise inden for en rimelig tid. - Ellers kan rullepølsen fryses




Hvis slaget er med svær skæres denne af.

Slaget trimmes så det har en ensartet tykkelse og ikke er for fedt.

Krydderblanding:

Koriander er mit "hemmelige" trick
Jeg bruger ikke persille men friske koriander, som nu kan fås mange steder.
Jeg bruger rødderne og det nederste af stilkene. Resten kan finde anvendelse i mange andre retter.

Allehånde i en pæn mængde, da jeg godt kan lide en krydret rullepølse (2 tsk fulde)

Sort peber efter behag (2-3 tsk fulde).

Salt (1-2 tsk fulde)


Et par skalotteløg eller andre løg som jeg glaserer let på en pande (glaseringen kan undlades)


Husblas. Læg 2 blade husblas oven på krydderiblandingen for at gøre den fast.



Her med en blanding med bredbladet persille chalotteløg, peber allehånde og muskatnød mixet i en blender.

Forberedelse til kogning:


Fordel krydderblanding som vist og fold nu rullepølsen så det stykke uden krydderi, dækker krydderierne og rul den så helt sammen.'

Rullepølsen skal snørres stramt med bomuldssnor.

Kogelage:

Brug en gryde der er stor nok til at dække rullepølsen.

Tilsæt et stort løg i kvarte, en gulerod, sorte peberkorn, et par laurbærblade og en spiseskefuld salt og lidt oregano og gerne lidt flere koriander.

Kogelage til hjemmelavet rullepølse



Hvis der er lidt skind til overs, kan dette tilsættes kogelagen så man får lidt ekstra gelatine.

Hjemmelavet rullepølse klar til kogning


Bring rullepølsen i kog, skum den af og lad den simre i mindst 2½ time (jeg lader den få 3)

Rullepølsen lægges i pres efter kogningen.

De færreste har en rullepølsepresse, men med lidt fantasi kan man sagtens få den presset.

Jeg brugte to forme der passede sammen med noget tung ovenpå f.eks gryden med kogelagen.

Hjemmelavet rullepølsepresse

Lad den stå og køle af en times tid.
Sæt så den pressede rullepølse i køleskabet et døgns tid (Hvis du kan vente så længe med at smage den ;-).)

Spises som du vil, men passer jo godt til groft rugbrød.

Kan pyntes med sky og rå løg efter behag.

Hjemmelavet rullepølse  på groft brød


Velbekomme!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Morfars luksus fiskefrikadeller

Morfars Luksus fiskefrikadeller Når man er blevet pensioneret har man lidt tid til at lave noget særligt. Det skal dog ikke betyde, at man s...